En tur ud i det blå...

Jeg har ramt Mozambique i en heldig tid. Der er en del fredsaftaler og slutningen af krige som bliver fejret med nationale helligdage, så jeg har fået en blød start på ambassaden med en lang weekend. Denne weekend vil jeg nu vise jer i billeder.

Men inden da skal det siges, at starten på ambassaden har været god og jeg tror det bliver rigtig spændende. Jeg har været heldig og kommer formentlig til at sidde med miljø og klima, så nørden (mig) kan rigtig få lov at fordybe sig, men denne gang faktisk med virkeligheden som stof..!

Man kan tage en lokal bus kl. 5.30 og cirka 8 buletimer senere er man fremme ved et paradis sted kaldet Tofo. Det gode ved de lokale busser er at servicen er høj, ud af vinduet kan du købe, næsten alt hvad hjertet begærer fra brød, kage til øreringe og mobiltid. Derudover er det også en god måde at møde folk, man nok ellers ikke havde fået en snak med, der er stemning og ofte nogle afrorytmer fra anlægget i bussen. Men jeg skal da være ærlig at sige at jeg var noget død i numsen efter de første 6 timer og kiggede lidt misunderlig efter de store sydafrikanske biler der kørte forbi, med masser af plads og mulighed for at stoppe lige når de lystede, eller fx. når der var et smukt billede at tage. Men jeg ved at Martin og jeg på et tidspunkt ikke vil have de samme muligheder for at bruge lokaltransport, så i denne omgang, vil jeg nyde det.

Den første del af turen ud fra Maputo er på gode veje, men længere ude er vejene ved at blive bygget veje, og mange glæder sig til de er færdige.

I Tofo finder du

smukke bølger, strande, musik, en blandning af turister, backpacker, sydafrikaner og folk fra Maputo og de lokale folk fra området.

Stemningen er god.

Livet i havet skulle eftersigende være noget af det bedste i verden, med pukkelhvaler, hvalhajer, delfiner, materays og masser af smukke fisk, så jeg har fået afvide at je

g SKAL dykke hernede, så det glæder jeg mig til.

Nu er jeg tilbage i Maputo, hvor jeg er begyndt at tælle ned til på fredag hvor Martin endelig kommer. Jeg glæder mig inderligt, og han kommer lige til jacarandernes lilla blomsterende og søde duft...god timing!