October 16, 2009

Hvor hører vi til?

Min første tid her i Mozambiquer har været fuld af oplevelser, begivenheder og forvirring over igen at være på afrikansk jord. Selvom vi endnu engang er i Afrika er der altid noget overvældende ved at komme til et nyt sted.

Derfor var det også både bekvemmeligt og kærkomment da vi sammen med en stor gruppe danskere forleden blev inviteret til at se landskamp på storskærm hos nogle af vore venner. Sjovt at man 8000 km fra lille Danmark kan hidse sig op over 11 danskere (jeg dårligt kender navnene på) rende rundt på en efterårstræt fodboldbane i København.
















I går gik jeg forbi forbi Helles nye arbejdssted, den Danske Ambassade her i Maputo hvor Dannebrog flagrer smukt i gårdhaven foran bygningen og da slog det mig endnu en gang… Hvad er det lige med Danmark, landskampe, dannebrog og klaphatte, når vi nu er så uendeligt langt fra DK?

Svaret er vel, at selvom vi elsker at opleve og at rejse rundt i verden, at vi altid har brug for at ’høre til’ og være del af en eller anden form for fællesskab (det være sig dansk, svensk, zimbabwisk, namibisk, australsk, brasiliansk eller andet…)

Hjemme i lejligheden fandt jeg vores lille arsenal af flag frem… alle fra lande hvor vi har familie, har boet eller føler tilknytning til. Nu må jeg se om vi med tiden også får købt os et Mozambicansk flag…



1 comments:

Anonymous said...

jeg kan godt lige jeres flag parade. saerligt det svenske
den gamle